Kyllingepølse
Lavet i Skinke-Presse-Koger *
Ingredienser:
- 900 gram kyllingebryster (uden tilsat lage)
- ca 200 ml kold vand (mindre hvis brysterne er tilsat lage)
- 10,9 gram køkkensalt
- 4,4 gram paprika
- 2 gram stødt ingefær
- 3 gram peber
- 8,9 gram sukker
- 3 gram fosfat fænomal * (Eller andet mærke fosfat bruges et andet mærke så se på emballagen hvor mange gram der skal bruges pr kg kød)
- 1 gram Ascorbinsyre *
Fremgangsmåde:
- Skær kyllingebrysterne ud i små firkantet stykker.
- Læg nu alle stykkerne op i en blender.
- Hæld alle krydderierne og fosfat op i noget af vandet og lad det blive opløst, når det er opløst hælder du det op til kyllingekødet.
- Start blenderen og tilsæt mere vand indtil du for en fin masse **
- Put nu massen op i din beholder til kogningen.
- Sæt din beholder op i en gryde med vand der er varmet op til 80℃
- Lad det nu simre i ca 2 – 21/2 time ved 75°- 80° indtil pølsen opnå en kernetemperatur på 72°-75℃
- Tag nu din beholder op og lynafkøle den i koldt vand, sæt den på køl gerne i 8 -12 timer
- Tag nu din kyllingepølse ud af beholderen og spis.
- Velbekomme
* Link er for at vise hvor den kan købes.
** Man kan efter det er blendet, tage en teske fuld og ligge på en tallerken og give det 1/2 min i microovnen for at smage om den skal ha flere krydderier eller i en lille kogepose og give den et kog i en gryde.
***Man kan udskifte krydderierne som man har lyst til
Borniak Røgovn (DK) – Gruppen på facebook med tips, tricks og røgetider til din borniak røgeovn
Hjemmelavet Pålægs-Pølser (DK) – Gruppen på facebook med tips, tricks og opskrifter til din skinke-presse-koger
