Kyllingepølse Med Italiensk Krydderi Omslag.
Lavet i Skinke-presse-koger *
Der er fuld video gemmengang fra start til slut i bunden af siden.
Ingredienser:
- 800 gram Hakkede kyllingefars
- 400 gram Kyllingeinderfilet skåret i tern
- 7 gram Paprika
- 50 gram Peberfrugt
- 10 gram Ajinomoto Kyllingefond * (Kan undlades)
- 10 gram Nitritsalt * (Evt 5 gram køkkensalt og 5 gram nitritsalt eller 10 gram køkkensalt)
- 3,4 gram Fosfat fænomal * (Eller andet mærke fosfat bruges et andet mærke så se på emballagen hvor mange gram der skal bruges pr kg kød)
- 1,2 gram Ascorbinsyre *
- 1 Stk Italiensk krydderiomslag – kan desvære ikke købes i øjeblikket
Fremgangsmåde:
- Læg kyllingefarsen og det skåret kylling i røreskål og tilsæt alle krydderierne osv.
- Bland det hele grundigt i 5 minutter i køkkenmaskine indtil det er helt blandet. (Det kan også håndæltes)
- Sæt krydderiomslaget ned i posen
- Læg nu kyllingeblandingen i din beholder husk at trykke det undervejs så luften kommer ud.
- Indsæt dit sondetermometer gennem hullet i låget.
- Fyld vand i gryden vandstanden i gryden skal være til stregen i den.
- Placer nu beholderen i gryden og sæt den til 75℃ – Max.80℃ og lad kødet koge langsomt i ca 2 timer, indtil den har en kernetemperatur på 72°-75°
- Når den er kogt, skal du lynafkøle beholderen ved at placere den i din vask fyldt med isvand.
- Når den kernetemperatur når 30°- 40° kan du sætte beholderen i køleskabet natten over – Nogle pølser kan man tage ud af beholderen og ligge i køleskabet natten over.
- Når den har ligget natten over i køleskabet kan man sætte beholderen i vasken med varmt vand så slipper den nemmere beholderen.
- Fjern nu posen fra pølsen – Nu kan du skære kyllingerpølsen ud i pæne tynde jævne skiver.
- Velbekomme
* Links er kun for at vise hvor den kan købes
Vores facebook grupper:
Borniak Røgovn (DK) – Gruppen på facebook med tips, tricks og røgetider til din borniak røgeovn
Hjemmelavet Pålægs-Pølser (DK) – Gruppen på facebook med tips, tricks og opskrifter til din skinke-presse-koger

Good dag
Har du en vejledning om hvordan mand laver kyllingefars, fordi det kan mand slet ikke få i Island
Hej Gunnar
Du tag bare kyllingekød og hakker det.