Blokspegepølse – Bloksalami
Af Finn Skaalum
Dette er ment som et lille forslag til de, som ikke har investeret i pølsegrej, men måske synes det ville være sjovt at forsøge sig med en lille pølse før indkøb af grej.
Man kan finde opskrifter her på siden , eller andre steder på nettet, så det skriver jeg ikke noget om.
Det skal lige siges, at man laver spegepølser med eller uden GDL, som er en starterkultur og jeg vil anbefale udgaven med GDL grundet at pølsen “sætter” sig meget hurtigere og det har betydning, fordi det er en pølse uden skind.
GDL kan købes bla. hos TBS Grillshop.
Start med at finde en opskrift og bestemme, hvor meget kød du vil starte med. Man kan jo nøjes med ½ kg kød og 125 g rygspæk, som man får hakket hos slagteren. Så er man igang. Det skal være fast spæk, så fald ikke for fristelsen og køb leverpostejsspæk.
Find en boks, som ca. passer til den færdige fars og læg et lag film over og tryk den ned formen. Farsen lægges ned i formen, film over og farsen trykkes fast sammen for at undgå evt. luftlommer, evt. trykkes med en lille boks, som passer ned i formen. Man kan med fordel bruge en rullepølsepresser og putte lidt mere fars i end der kan være så for man den godt presset fri for luft.
Sæt formen i køleskabet til dagen efter. Derefter tages pølsen forsigtigt ud og lægges på en rist eller klip et grillark ud i passende størrelse.
Filmen tages af pølsen (skal den har krydderrier som for eksempel peber så skal du give den det nu ved at presse pølsen ned i blandingen med krydderierne) og derefter sættes tilbage på køl, utildækket!, til tørring.
Skal den har krydderrier som for eksempel peber så skal du give den det når du tag den ud af formen
1-3 dage efter bæres pølsen ud i røgovnen eller grillen til 3 x 10 timers kold røg. Den overnatter på køl ved 5°
Efter røgningen sættes pølsen, som nu er en blokspegepølse, utildækket i køleskabet til lagring. Det er en god ide at veje den inden, da den bør lagre til der er opstået et svind på 20-25 %. Husk at skrive vægten ned.
Pølsen vil tørre og blive skærefast efter 4-6 uger. Sådan…
Værre er det ikke og det er værd at vente på.
Stort tak til Finn Skaalum for billeder og skrift.

Hej Er interesseret i at prøve at lave blokspegepølse med valnødder
Jeg vel mene du skal bruge 45 – 65 gram pr kg spegepølsefars – De skal blancheres og afkøles før brug så de ikke misfarver eller bitterhed