Røget Ål – Borniak UW-150

Nu er tiden kommet til at vi skal prøve at røge ål, jeg har altid haft lyst til det men har ikke kunne finde nogle, men nu lykkes det

Fik hentet 15 stk levende ål på Dragør Havn efter et tip om at de blev solgt der af erhvervsfiskerne.

Jeg har siddet og læst lidt rundt omkring på nettet mht aflivning osv, så da jeg kom hjem blev ålene fordelt i 3 poser med 5 stk i hver pose, så det ikke er alle der skal laves på en gang, da det som sagt ikke er prøvet før. De blev lagt i fryserensom jeg havde læst om , når de kommes i fryseren så går de i dvale pga kulden som de også gør i naturen, de opdager ikke når ilten slipper op i posen de ligger i og sover ind, de skal ligge i fryseren i en uge.

Min borniak er med en termostatregulator hvor man bare drejer på en knap så den er ikke nøjagtigt og svær at ramme temperaturen på, der er det noget nemmere med de digitale styringer der er på de nye borniak røgovn. Så jeg har bestilt en InkBird ITC-308 Termostatstyring til 296,50 kr i Tyskland, (den kan også købes i danmark den var bare ikke på lager) da ålene jo skal ha en bestemt varme som jeg har læst mig frem til.

Så ankom den nye ITC-308 Termostatstyring med post nord så nu skal den lige testes inden der kommer ål med i ovnen 

Nu er ålene blevet renset og lagt i saltlage, saltlagen består af 180 gram fint salt pr liter vand

  • Små Ål 300-500 Gram levende vægt      6 til 9 timer i saltlage
  • Mellem Ål 500-800 Gram levende vægt  6 til 9 timer i saltlage
  • Store Ål 800-1000 Gram. levende vægt 12 til 18 timer i saltlage

De to store ål fik ca 13 timer I saltlagen & de mellem ål fik ca 7 timer i saltlagen

Jeg tænde min Borniak og satte temperaturstyring til 92 grader så den lå imellem 90-95 grader.

Ålene var forskellige størrelser så:

  • De store fik 60 min ved 90-95 grader for at mørnes og åbne bugen
  • De mellem fik 45 min ved 90-95 grader for at mørnes og åbne bugen
  • Derefter blev der skruet ned på 70 grader og den lå mellem 70-75 grader og der blev tændt for røgen
  • Her fik de nu 3 timer & 15 min med røg
  • Efter de 3 timer &15 min blev der slukket for varmen
  • Røgen forsatte 1 time mere

Så i alt tog det 5 timer og 15 min i min Borniak UW-150

Derefter blev de hængt i køleskabet natten over så de kunne sætte sig

InkBird ITC-308 kan bla. købes her:

* InkBird ITC-308 Termostatstyring uden wifi

* InkBird ITC-308 Termostatstyring med wifi

 

 

 

Borniak Røgovn (DK) Gruppen på facebook med tips, tricks og røgetider til din borniak røgeovn
Hjemmelavet Pålægs-Pølser (DK) – Gruppen på facebook med tips, tricks og opskrifter til din skinke-presse-koger

Translate »

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse.Til at vise dig funktioner til sociale medier og til at analysere vores trafik Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette også som din accept

Luk