Citronfromage med biscuit bund og appelsin gelée

Den kan laves som portionsanretning eller i stor form

Ingredienser og udstyr:

Udstyr:

  • Udstikker
  • Plastik kagebånd (kan undværes ellers fås det i specialbutikker med bageudstyr)
  • Form

Biscuit bund:

  • 4 æg
  • 150 g sukker
  • 150 g hvedemel

Fromagen:

  • 5 stk. husblas
  • 4 æggeblommer
  • 60 g sukker
  • 4 æggehvider
  • 60 g sukker
  • 4 små citroner, eller citronsaft (efter smag )
  • 2.5 dl piskefløde

Geléen:

  • 3 stk. husblas
  • 3 dl appelsinsaft

 

Fremgangsmåde:

Biscuit bund:

  • Pisk æg og sukker helt tykke og luftige. Sigt melet i og vend forsigtigt sammen, så luften bevares.
  • Smør dejen ud i et jævnt lag på en bageplade på bagepapir. Fordel evt. på to plader, hvis bundende ikke skal være for tykke.
    (Det er en smagssag, hvor tykke man vil have dem.)
  • Bag dem ved 190 grader i ca. 9 – 11 min alt efter ovn
  • Udstik bundende i den størrelse, du gerne vil lave fromagerne i.

Fromagen:

  • Læg husblassen i blød i koldt vand.
  • Pisk æggeblommerne luftige med 60 g sukker. Kom citronsaft i og evt. skal i.
  • Pisk hviderne stive med de sidste 60 g sukker.
  • Pisk fløden til flødeskum.
  • Lun husblassen op i ganske lidt vand, og pisk det ud i æggeblommerne.
  • Vend hviderne i og til sidst flødeskummet.
  • Fordel fromagen ovenpå bundende, i den højde du synes. Sæt dem i køleskabet et par timer.

Geléen:

  • Kom husblassen i blød i koldt vand i 5 min.
  • Smelt husblassen i en lille kasserolle og pisk den ud i apelsinsaften.
  • Fordel geléen på toppen af fromagerne, så der er ca. 3-4 mm. gelé. Lad den sætte sig en times tid i køleskabet.

Fromagerne kan sagtens laves dagen før.

Translate »

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse.Til at vise dig funktioner til sociale medier og til at analysere vores trafik Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette også som din accept

Luk