{"id":6554,"date":"2013-12-03T12:51:45","date_gmt":"2013-12-03T10:51:45","guid":{"rendered":"https:\/\/richter-nielsen.dk\/blog\/?p=6554"},"modified":"2021-01-29T09:39:38","modified_gmt":"2021-01-29T07:39:38","slug":"info-om-roegning","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/richter-nielsen.dk\/blog\/info-om-roegning\/","title":{"rendered":"Info om r\u00f8gning"},"content":{"rendered":"<p>[et_pb_section fb_built=&#8221;1&#8243; _builder_version=&#8221;3.22&#8243;][et_pb_row _builder_version=&#8221;3.25&#8243; background_size=&#8221;initial&#8221; background_position=&#8221;top_left&#8221; background_repeat=&#8221;repeat&#8221;][et_pb_column type=&#8221;4_4&#8243; _builder_version=&#8221;3.0.47&#8243; custom_padding=&#8221;|||&#8221; custom_padding__hover=&#8221;|||&#8221;][et_pb_text _builder_version=&#8221;3.27.4&#8243; z_index_tablet=&#8221;500&#8243; text_text_shadow_horizontal_length_tablet=&#8221;0px&#8221; text_text_shadow_vertical_length_tablet=&#8221;0px&#8221; text_text_shadow_blur_strength_tablet=&#8221;1px&#8221; link_text_shadow_horizontal_length_tablet=&#8221;0px&#8221; link_text_shadow_vertical_length_tablet=&#8221;0px&#8221; link_text_shadow_blur_strength_tablet=&#8221;1px&#8221; ul_text_shadow_horizontal_length_tablet=&#8221;0px&#8221; ul_text_shadow_vertical_length_tablet=&#8221;0px&#8221; ul_text_shadow_blur_strength_tablet=&#8221;1px&#8221; ol_text_shadow_horizontal_length_tablet=&#8221;0px&#8221; ol_text_shadow_vertical_length_tablet=&#8221;0px&#8221; ol_text_shadow_blur_strength_tablet=&#8221;1px&#8221; quote_text_shadow_horizontal_length_tablet=&#8221;0px&#8221; quote_text_shadow_vertical_length_tablet=&#8221;0px&#8221; quote_text_shadow_blur_strength_tablet=&#8221;1px&#8221; header_text_shadow_horizontal_length_tablet=&#8221;0px&#8221; header_text_shadow_vertical_length_tablet=&#8221;0px&#8221; header_text_shadow_blur_strength_tablet=&#8221;1px&#8221; header_2_text_shadow_horizontal_length_tablet=&#8221;0px&#8221; header_2_text_shadow_vertical_length_tablet=&#8221;0px&#8221; header_2_text_shadow_blur_strength_tablet=&#8221;1px&#8221; header_3_text_shadow_horizontal_length_tablet=&#8221;0px&#8221; header_3_text_shadow_vertical_length_tablet=&#8221;0px&#8221; header_3_text_shadow_blur_strength_tablet=&#8221;1px&#8221; header_4_text_shadow_horizontal_length_tablet=&#8221;0px&#8221; header_4_text_shadow_vertical_length_tablet=&#8221;0px&#8221; header_4_text_shadow_blur_strength_tablet=&#8221;1px&#8221; header_5_text_shadow_horizontal_length_tablet=&#8221;0px&#8221; header_5_text_shadow_vertical_length_tablet=&#8221;0px&#8221; header_5_text_shadow_blur_strength_tablet=&#8221;1px&#8221; header_6_text_shadow_horizontal_length_tablet=&#8221;0px&#8221; header_6_text_shadow_vertical_length_tablet=&#8221;0px&#8221; header_6_text_shadow_blur_strength_tablet=&#8221;1px&#8221; box_shadow_horizontal_tablet=&#8221;0px&#8221; box_shadow_vertical_tablet=&#8221;0px&#8221; box_shadow_blur_tablet=&#8221;40px&#8221; box_shadow_spread_tablet=&#8221;0px&#8221;]<\/p>\n<h5><strong>Info om r\u00f8gning:<\/strong><\/h5>\n<p><strong>R\u00f8gning er en sp\u00e6ndende hobby !<\/strong> &#8211; R\u00f8ge Opskrifterne er m\u00e5ske ikke helt n\u00f8jagtige, da b\u00e5de r\u00f8geovnens st\u00f8rrelse, st\u00f8rrelsen og m\u00e6ngden af det der skal r\u00f8ges og r\u00f8getiden varierer.<\/p>\n<p><strong>Du kan altid &#8211;<\/strong> bruge de eksisterende r\u00f8geopskrifter her p\u00e5 siden til at starte med og s\u00e5 pr\u00f8ve dig frem med den ovn du har.<\/p>\n<p><strong>Men brug det &#8211;<\/strong> der st\u00e5r om saltning og t\u00f8rring, fordi det er generelt for al r\u00f8gning, hvis du skal ende med et godt resultat.<\/p>\n<p><strong>Du skal ikke give op &#8211;<\/strong> fordi f\u00f8rste og evt. andet fors\u00f8g mislykkes, \u00f8velse g\u00f8r mester. Vi har pr\u00f8vet det selv. S\u00e5 g\u00e5 bare i gang.<\/p>\n<p><strong>Vi bruger tre r\u00f8gemetoder &#8211;<\/strong> koldr\u00f8gning, halvvarm r\u00f8gning og varmr\u00f8gning.<\/p>\n<p>Ved r\u00f8gningen skelnes der mellem de tre r\u00f8gemetoder vi bruger og hvor r\u00f8gen har forskellig temperatur.<\/p>\n<p>Koldr\u00f8gning 1-25\u00b0C, halvvarm r\u00f8gning 26-50\u00b0C og varmr\u00f8gning 51-90\u00b0C.<\/p>\n<p><strong>Ved koldr\u00f8gning &#8211;<\/strong> arbejder vi ved temperaturer omkring 1-25 \u00b0C. Her \u00f8nsker vi ikke produktet udsat for h\u00f8je temperaturer, f.eks. ved spegep\u00f8lser, hvor sp\u00e6kket ellers vil smelte. Koldr\u00f8gning er den mest effektive r\u00f8gform, for jo varmere r\u00f8gen bliver, jo flere gasser og stoffer i r\u00f8gen vil br\u00e6nde op. Ved koldr\u00f8gning tr\u00e6nger r\u00f8gen dybt ind i varen, og den giver derfor varerne en meget lang holdbarhed. Koldr\u00f8gning anvendes f.eks. til spegep\u00f8lse, spegeskinker, leverp\u00f8lse, sp\u00e6k og fisk.<\/p>\n<p><strong>Ved halvvarm r\u00f8gning &#8211;<\/strong> arbejder vi ved temperaturer omkring 26-50 \u00b0C. Det giver produktet en begr\u00e6nset r\u00f8gsmag, og produktet vil bevare sit r\u00e5 udseende. Halvvarm r\u00f8g er mindre konserverende end koldr\u00f8gning, og produktet f\u00e5r derfor en kortere holdbarhed. Halvvarmr\u00f8gning anvendes til fremstilling af produkter som f.eks. bacon, hamburgerryg, bayonneskinke, r\u00f8get filet, rullep\u00f8lse og forskellige p\u00f8lsetyper.<\/p>\n<p><strong>Ved varmr\u00f8gning &#8211;<\/strong> arbejder vi ved temperaturer omkring 51-90 \u00b0C. Varmr\u00f8gning anvendes udelukkende for smag og udseendes skyld. Den h\u00f8je temperatur bevirker, at proteinerne vil koagulere (stivne), og produktet f\u00e5r derfor et varmebehandlet udseende. Produkter som wienerp\u00f8lser, cocktailp\u00f8lser, frokost- og grillp\u00f8lser og fisk bliver varmr\u00f8get.<\/p>\n<p><strong>Til koldr\u00f8gning &#8211;<\/strong> anvender vi kun r\u00f8gsmuld og ikke andet, da det udvikler en meget konstant varme og r\u00f8g.<\/p>\n<p><strong>Til halvvarm r\u00f8gning og varmr\u00f8gning &#8211;<\/strong> anvender vi r\u00f8gsmuld og som varmegiver bruger vi gas. Der kan ogs\u00e5 bruge tr\u00e6 eller tr\u00e6flis.<\/p>\n<p><strong>R\u00f8gsmuldet &#8211;<\/strong> bruges til at starte r\u00f8g udviklingen og kan ogs\u00e5 bruges til at d\u00e6mpe varmen med hvis du bruger tr\u00e6 eller tr\u00e6flis.<\/p>\n<p><strong>Hvis du bruger tr\u00e6 eller tr\u00e6flis &#8211;<\/strong> s\u00e5 hav altid en spand med sand st\u00e5ende, hvis ilden skulle blive for voldsom. Du m\u00e5 under ingen omst\u00e6ndigheder fors\u00f8ge at slukke med vand, fordi der s\u00e5 dannes vanddamp, som kan sl\u00e5 tilbage og medf\u00f8re alvorlige skoldninger.<\/p>\n<p><strong>Til tr\u00e6, tr\u00e6flis og r\u00f8gsmuld &#8211;<\/strong> anvender vi kun materialer fra l\u00f8vf\u00e6ldende tr\u00e6er. Tr\u00e6 der indeholder harpiks (n\u00e5letr\u00e6er) er ubrugeligt. Eneb\u00e6r kan dog bruges som kviste sammen med r\u00f8gsmuld, men det er smag og behag..<\/p>\n<p><strong>Og !!! &#8211;<\/strong> hold dig langt v\u00e6k fra tr\u00e6 og tr\u00e6smuld, der er lavet ved at save det ud med en motorsav. Det kan indeholde k\u00e6deolie.<\/p>\n<p><strong>Lige et lille Obs. :<\/strong> R\u00f8gning er en meget gammel konserveringsmetode. M\u00e5ske opstod den allerede, dengang vores forf\u00e6dre sad ved b\u00e5let og m\u00e5ske ved et tilf\u00e6lde opdagede, at de madrester, der var blevet kraftigt r\u00f8get holdt sig l\u00e6ngere og tilmed smagte godt. Senere h\u00e6ngte man k\u00f8d op under loftet i stuen, og r\u00f8gen steg op fra ildstedet, s\u00e5 k\u00f8det blev t\u00f8rret og fik r\u00f8gsmag.<\/p>\n<p>I dag findes der mange r\u00f8gede k\u00f8d- og fiskeprodukter, hvor eksempler som spegep\u00f8lse, hamburgerryg og laks er en naturlig del af den danske kost.<\/p>\n<p><strong>S\u00e5dan virker r\u00f8gning:<\/strong><br \/>Under r\u00f8gningen optager en f\u00f8devare de forskellige kemikalier, der findes i r\u00f8gen &#8211; blandt andet en del tj\u00e6restoffer og syrer. Konserveringen af f\u00f8devaren skyldes, at tj\u00e6restofferne og syrerne henholdsvis sl\u00e5r mikroorganismerne ihjel og \u00f8ger surhedsgraden i f\u00f8devaren.<\/p>\n<p><strong>Sundhedsskadelige effekter :<\/strong> (Kilde: Ministeriet for F\u00f8devarer, Landbrug og Fiskeri).<\/p>\n<p>Den sundhedsskadelige effekt af r\u00f8gning, afh\u00e6nger af hvilken metode, der er anvendt. Risikoen for sygdom ses is\u00e6r i forbindelse med tj\u00e6restofferne i den r\u00f8gede f\u00f8devare, som kan v\u00e6re kr\u00e6ftfremkaldende. De kr\u00e6ftformer der typisk ses i forbindelse med indtag af r\u00f8gede madvarer er kr\u00e6ft i munden, maven og spiser\u00f8ret. Ved moderne r\u00f8gning afs\u00e6ttes meget lidt tj\u00e6restof p\u00e5 maden, mens hjemmer\u00f8gede produkter og egnsspecialiteter som sortr\u00f8get skinke kan indeholde st\u00f8rre m\u00e6ngder tj\u00e6re. Hvis der bruges urenset r\u00f8ggas til r\u00f8gningen, vil der ogs\u00e5 dannes andre kr\u00e6ftfremkaldende stoffer, som fx nitrosaminer, i r\u00f8gvaren. Kr\u00e6ftrisikoen fra r\u00f8gvarer er dog s\u00e5 lav, at det kun er hvis du hyppigt spiser store m\u00e6ngder r\u00f8get mad, du har grund til bekymring. Myndighederne anbefaler derfor, at du spiser r\u00f8get mad i behersket omfang og undg\u00e5r et dagligt indtag af st\u00e6rkt tj\u00e6rede produkter som fx sortskinke.<\/p>\n<p>\u00a0<\/p>\n<p>[\/et_pb_text][\/et_pb_column][\/et_pb_row][\/et_pb_section]<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Info om r\u00f8gning:R\u00f8gning er en sp\u00e6ndende hobby ! &#8211; R\u00f8ge Opskrifterne er m\u00e5ske ikke helt n\u00f8jagtige, da b\u00e5de r\u00f8geovnens st\u00f8rrelse, st\u00f8rrelsen og m\u00e6ngden af det der skal r\u00f8ges og r\u00f8getiden varierer.Du kan altid &#8211; bruge de eksisterende r\u00f8geopskrifter her p\u00e5 siden til at starte med og s\u00e5 pr\u00f8ve dig frem med den ovn du har.Men [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":9308,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_et_pb_use_builder":"on","_et_pb_old_content":"","_et_gb_content_width":"","footnotes":""},"categories":[362],"tags":[130,178,177,179,172],"class_list":["post-6554","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-roeg-saltlager","tag-hjemmelavet","tag-info","tag-roegning","tag-roegovn","tag-tips"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/richter-nielsen.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6554","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/richter-nielsen.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/richter-nielsen.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/richter-nielsen.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/richter-nielsen.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=6554"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/richter-nielsen.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6554\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":8017,"href":"https:\/\/richter-nielsen.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6554\/revisions\/8017"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/richter-nielsen.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/media\/9308"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/richter-nielsen.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=6554"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/richter-nielsen.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=6554"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/richter-nielsen.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=6554"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}